Indhold er hentet
Bliv leverandør, rådgiver eller ekspert for Iværksætterdanmark
Er du privat rådgiver og vil du være med til at gøre en forskel for de danske iværksættere?
Indhold er hentet
Iværksætterdanmark er et bredt tilbud om kompetenceløft til iværksættere i Danmark. Gennem Iværksætterdanmark kan iværksættere, helt fra idéfasen til de er klar til at stå på egne ben, deltage i events, workshopforløb og søge individuel kompetenceudvikling eller strategisk rådgivning gennem Business Boost eller NextStep.
Emnerne som iværksættere kan blive klogere på i vores kollektive tilbud spænder bredt. Derfor søger Iværksætterdanmark løbende dygtige rådgivere, undervisere og eksperter til at undervise på workshopforløb.
Vær opmærksom på at det ikke er muligt at blive leverandør til Iværksætterdanmark, hvis du samtidig deltager i vores tilbud. Det gælder både som deltager på åbne workshopforløb og som deltager på Business Boost og NextStep. Læs mere om det nederst på siden.
Workshopforløb
Når Iværksætterdanmark leder efter undervisere til et workshopforløb, så annoncerer vi det her på siden. Hvis du skriver dig op til nyhedsbrevet hos Erhvervhus Hovedstaden på siden her, får du også en mail når der er nyt. Hvis du ser en opgave, der er interessant og som du ønsker at byde ind, så læs opgavebeskrivelsen grundigt og indsend dit tilbud som angivet. Har du spørgsmål kan du altid finde en kontaktperson.
Indhold er hentet
Aktuelle annonceringer
Se alle vores aktuelle annonceringer på listen her. Listen indeholder både opgaver under Iværksætterdanmark samt andre projekter, der administreres af Erhvervshus Hovedstaden.
Indhold er hentet
Leverandør eller rådgiver til Business Boost-forløb
Hvis en deltager godkendes til deltagelse på Business Boost, så får deltageren mulighed for at indkøbe kompetenceudvikling eller strategisk rådgivning (læs mere om hvad tilskuddet må bruges på her) for en samlet værdi på op til 5.200 kr. ekskl. moms. Deltageren ligger selv ud for indkøbet og Iværksætterdanmark refunderer 100% efter endt forløb.
Indkøbet kan foretages enten som timepris-indkøb hos en valgt leverandør (maks. timepris 650 kr. ekskl. moms) eller ved at få et fastpris-tilbud fra en leverandør på et rådgivningsforløb, der koster op til 5.200 kr. ekskl. moms.
Før der foretages indkøb, skal iværksætteren markedsafsøge opgaven.
Deltageren kan markedsafsøge på flere måder når man deltager i Business Boost:
- Deltageren kan gennemgå sammenlignelige tilbud på Iværksætterdanmarks rådgiverportal (læs mere længere nede om, hvordan du kan blive oprettet på portalen).
- Deltager kan også markedsafsøge uden om Iværksætterdanmarks rådgiverportal ved f.eks:
- At tjekket minimum 2 leverandørers hjemmesider for at finde sammenlignelige priser.
- Afsøge markedet telefonisk og finde det bedste tilbud til prisen.
- At indhentet tilbud fra minimum 2 mulige leverandører pr. e-mail eller telefon
- Annonceret efter tilbud på egen eller anden hjemmeside eksempelvis LinkedIn.
Læs mere om deltagernes pligt til at markedsafsøge her.
Iværksætterdanmarks rådgiverportal for Business Boost-deltagere
Som potentiel leverandør har du mulighed for at blive oprettet i Iværksætterdanmarks rådgiverportal. Rådgiverportalen er offentlig, så alle kan se tilbud og profiler for de oprettede rådgivere. Profilen er personlig, så er du fx fra et konsulenthus, hvor flere konsulenter rådgiver, så skal alle oprettes med hver deres profil.
Forud for godkendelse og oprettelse som leverandør til Business Boost, så skal man afgive tilbud til Iværksætterdanmark indenfor de områder man ønsker at tilbyde rådgivning inden for. Det er muligt at angive flere fagområder.
Tilbud kan afgives enten med mulighed for at iværksætteren indkøber rådgiveren på timebasis til en maks. pris af 650 kr. ekskl. moms eller ved at iværksætteren køber en, af rådgiveren, prædefineret rådgivnings-/undervisningspakke til en samlet pris af maks. 5.200 kr. ekskl. moms. Det er muligt for samme rådgiver både at tilbyde rådgivning på timebasis og som pakkeløsning.
Rådgivere til databasen godkendes på baggrund af godkendte tilbud fra rådgivere (leverandører, herunder undervisere, eksperter og rådgivere). Tilbud indsendes til Iværksætterdanmark som gennemgår alle tilbud og sikrer at de lever op til kravene.
Der er løbende optagelse til rådgiverdatabasen helt frem til at sidste deltagere har gennemført sit Business Boost-forløb. Godkendelse som rådgiver og oprettelse i portalen medfører ingen garantier om opgaver. Det er alene iværksætterens valg af rådgiver, der er gældende pba. gældende vilkår.
Læs alle krav og indsend tilbud her
Videoguides til oprettelse af tilbud på rådgiverportalen:
Indhold er hentet
Leverandør eller rådgiver på NextStep-forløb
Efter en deltagers ansøgning til NextStep er godkendt, skal deltageren derefter gennemføre en markedsafsøgning, Det er vigtigt, at der ikke allerede – formelt eller uformelt – er indgået aftale med en leverandør, inden deltageren har modtaget og underskrevet tilsagnsbrev om deltagelse i NextStep.
Baggrunden for kravet om markedsafsøgning er, at den aftale, der indgås, skal være på markedsvilkår, ligesom støtten kun må bruges på den type kompetence- og rådgivningsforløb, der kan støttes efter projektbeskrivelsen for NextStep (læs mere her).
Deltageren kan markedsafsøge på flere måder når man deltager i NextStep:
- Undersøge minimum 2 leverandørers hjemmesider for at finde sammenlignelige priser.
- Afsøge markedet telefonisk og finde det bedste tilbud til prisen.
- Indhente tilbud fra minimum 2 mulige leverandører pr. e-mail eller telefon
- Annonceret efter tilbud på egen eller anden hjemmeside eksempelvis LinkedIn.
Læs mere om deltagernes pligt til at markedsafsøge her.
Hvis deltageren får hjælp til indhentelsen af tilbud, anbefaler vi, at denne hjælp ikke kommer fra en person eller virksomhed, der selv har interesse i at afgive tilbud. Det skyldes, at markedsafsøgningen i så fald kan blive målrettet så den, der hjælper, får en fortrinsstilling. Hvis dette er tilfældet, vil det kunne føre til afvisning af deltagerens ansøgning, eller at vi kan kræve, at deltageren betaler støtten tilbage.
Indhold er hentet
Jeg er tidligere deltager i NextStep eller en af Iværksætterdanmarks øvrige tilbud. Kan jeg være leverandør til deltagere på Business Boost eller NextStep eller Iværksætterdanmark fremover?
Ja, hvis dit deltagerforhold til Iværksætterdanmark, herunder NextStep er afsluttet 31/12 2023, så kan du godt byde ind på opgaver, der skal leveres til Iværksætterdanmark eller NextStep-forløb fra d. 1/1 2024 og frem. Du kan aldrig være aktiv leverandør og deltager samtidig. Status som deltager omfatter deltagelse på alle Iværksætterdanmarks tilbud, herunder events, workshopforløb, Business Boost og NextStep ligesom leverandør til bare én af førnævnte udelukker dig som deltager på alle Iværksætterdanmarks tilbud.
Vil du vide mere?
Støttet af:

