Indhold er hentet
Emma arbejder med vandsport på Samsø: Jeg elsker at blive klogere på min virksomhed!
Med en turismevirksomhed på Samsø foregår en stor del af Emma Heidmanns arbejde - og dermed også indtjening - om sommeren. Hun håber dog på at kunne gøre SamSurf mere helårsbaseret, hvilket Iværksætterdanmarks workshopforløb hjalp med til.
Emma Heidemann driver virksomheden SamSurf.
Indhold er hentet
Emma Heidemann og hendes kæreste boede egentlig i en lille lejlighed i Aarhus, hun med en uddannelse som Cand.mag. i retorik, da de besluttede sig for at lægge tilværelsen om og flytte til Samsø. Her startede Emma i foråret 2022 sin egen virksomhed.
En selvom det umiddelbart virker som to meget forskellige verdner, gav det ret god mening. Jeg har altid drømt om at have mit eget; at være min egen chef Og jeg havde længe været en del af SUP-miljøet i Aarhus, siger 29-årige Emma.
Hun elsker at dyrke forskellige former for vandsport. Specielt på et paddleboard (SUP), der er en form for surfbræt, du står på, mens du padler dig frem igennem vandet. Da Samsø i forvejen ikke havde nogen form for vandsport, sprang hun derfor ud med SamSurf, der blandt andet tilbyder udlejning af udstyr, introkurser, yogatimer på SUP og forskellige events.
Jeg henvender mig selvfølgelig til de turister, der kommer til øen, men også til lokale og til firmaer, der gerne vil lave en anderledes udflugt, som ryster dem sammen, siger Emma.
Det fede ved SUP-sporten er, at den giver nogle virkelig gode og unikke oplevelser i naturen tæt på et element, vi eller normalt ikke er i nær kontakt med – ud over når vi svømmer. Vand gør bare noget godt for ens mentale velbefindende, fortæller hun og fortsætter:
Samtidig er det en reel motionsform. Og du kan bruge boarded til mange forskellige ting; børn kan sidde på det og padle, du kan dyrke yoga eller andre former for holdtræning. Alle kan være med uanset niveau. Men det er altid godt at få et introkursus, hvor man lige får styr på teknikkerne.
Indhold er hentet
Nemt med online workshop
Emma har selvsagt meget travlt i ferieperioden, hvor kæresten Kristan, der ellers har et fuldtidsjob, giver et nap med. Selvom man faktisk sagtens kan stå på SUP i vinterperioden, er der mere stille i forretningen der. En kendt udfordring for mange, der arbejder med turisme. Derfor overvejer Emma en form for abonnementsordning, der kan gøre hendes forretning mere helårsbaseret.
Her fik hun hjælp fra Iværksætterdanmark og deres gratis workshopforløb ”Abonnement som indtjeningsmodel”. Formålet var blandt andet at blive skarp på, om abonnement som indtjeningsmodel kunne være vejen frem for hendes virksomhed, og hvordan det så kunne gøres i praksis.
Det foregik online, hvilket fungerede vildt godt. Det kan være lidt svært at rejse en masse rundt i landet, når man bor på Samsø. Her fik jeg virkelig god viden og konkrete værktøjer til at arbejde med en eventuel abonnementsforretning, så det glæder jeg mig til for alvor at gå i gang med, når sommersæsonen er ovre, siger Emma, der også har været på forløbet ” Gode oplevelser = god forretning? – Springbrættet til din turismevirksomhed!”.
Indhold er hentet
Et nyt netværk
Her fik hun, ud over hjælp til at skabe en økonomisk bæredygtig turismeforretning, også et netværk med andre selvstændige inden for branchen. Workshoppen foregik både online og med fysiske fremmøder.
Og det er bare altid godt at have andre selvstændige at sparre med, for som enkelmandsvirksomhed er man meget alene om tingene. Vi har efterfølgende lavet en Facebookgruppe, hvor vi kan spørger hinanden til råds, siger Emma og slår fast:
Det er virkelig guld værd, at man har de her muligheder som nystartet virksomhed, hvor det tilmed er gratis at deltage. Det er altid godt at blive klogere, hvis man skal arbejde på sin forretning, og jeg griber enhver mulighed og sidder ofte og holder øje med, om der kommer nogle nye spændende workshops hos enten Erhvervshus Midtjylland eller Iværksætterdanmark. Det ville slet ikke være en mulighed for mig, hvis de kostede penge.
Indhold er hentet
Emma Heidemann, 29 år
Stifter og indehave af Samsurf, der ligger på Samsø, hvor hun også bor sammen med sin kæreste. Er oprindeligt uddannet Cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet.