Indhold er hentet
Fra fysisk butik til digital succes: Creol Smykker har optimeret deres webshop og øget konverteringsraten
Gennem forløbet, Business Boost, har Creol Smykker formået at optimere deres online tilstedeværelse. Med professionel sparring har virksomheden optimeret deres webshop, hvilket har resulteret i en forbedret konverteringsrate og øget synlighed for deres kunder.

Indhold er hentet
Efter at Nickolas Hardy overtog Creol Smykker i september 2021, stod han over for en betydelig udfordring. For smykkevirksomheden, med rødder i fysisk detailhandel, var overgangen til en fuldt fungerende webshop en stor mundfuld. Med et stigende behov for at styrke sin digitale tilstedeværelse besluttede virksomheden at deltage i Business Boost-forløbet.
Indhold er hentet
Business Boost har gjort Creol Smykker superbrugere af webshoppen
Creol Smykker blev opmærksom på mulighederne hos Iværksætterdanmark gennem Erhvervshus Hovedstaden under COVID-19. Efter i længere tid at have fulgt Erhvervshusets nyhedsbreve fandt virksomheden ud af, at Business Boost var en oplagt mulighed for at forbedre deres webshop.
Vi så muligheden for at få professionel sparring til at gøre vores webshop mere indbydende og tillidsvækkende for både eksisterende og nye kunder” Lyder det fra Nickolas Hardy, CEO, Creol Smykker
Gennem forløbet fik virksomheden et tilskud, der blev brugt på sparring fra en konsulent. Her faldt valget på Mikkelsen Consulting, og sammen fik de identificeret en række forbedringspunkter:
Vi har fået professionel sparring og undervisning i at blive superbrugere af vores hjemmesideprogram, WIX, så vi nu kan arbejde professionelt med hjemmesidens indhold, design og markedsføring” siger Nickolas.
Forløbet har inkluderet forbedringer af webshoppens funktionalitet, SEO-optimering samt en grundig vejledning i brugen af Google-værktøjer.
Gennem Business Boost fik virksomheden kontakt til John Weait Larsen, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, som agerede kontaktperson under forløbet. Gennem sparring med John har Creol Smykker fået hjælp til at afgrænse deres mål. Det betød, at virksomheden sikrede, at tilskuddet fra Business Boost blev brugt mest hensigtsmæssigt.
Indhold er hentet
Nickolas Hardys 3 gode grunde til at deltage i Business Boost:
1: Man får professionel hjælp til hele processen af en personlig sparringspartner – lige fra start til slut.
2: En opbygget rådgiverdatabase med professionelle rådgivere, som man kan benytte sig af.
3: Gode muligheder for både sparring og kompetenceudvikling.
Creol Smykkers nye Webshop
Indhold er hentet
Styrket online tilstedeværelse sikrer en bedre konverteringsrate
For Creol Smykker er missionen lykkedes:
Vi er nu i stand til løbende at optimere vores online tilstedeværelse, hvilket har sikret os en forbedret konverteringsrate og en stærkere position på markedet” forklarer Nickolas Hardy
Virksomheden ønsker at holde det til en enkeltmandsvirksomhed, og sigter mod at fortsætte med det nuværende koncept og arbejde på at blive det foretrukne valg for smykkeelskere.
Forløbet har spillet en stor rolle i at evaluere og forbedre vores hjemmeside, og vi er blevet vejledt i, hvordan vi sørger for, at vores webshop fremstår interessant for vores kunder, er nemt at betjene og søge i samt at designet er visuelt attraktivt” lyder fra Nickolas
Indhold er hentet
Om Creol Smykker:
Creol Smykker blev grundlagt i 1986 i København og er specialiseret i håndlavet smykker fra Indien, Nepal og Bali. I 1990’erne etablerede de egne værksteder i Nepal og Bali for at producere smykker med ædelsten. I 2009 flyttede Creol Smykker til større lokaler i København og udvidede sortimentet med guldsmykker og diamanter. I dag er Creol Smykker en ren onlineforretning. Se deres webshop her: Creol Smykker