BærTex fik en lys idé, med dit gamle tøj!
Bag enhver iværksætter gemmer der sig en passion for et projekt, et produkt eller et koncept. Det er trangen til at opbygge noget, at kunne lave noget man brænder for, og tror på, og dele det med verden. Denne passion vil vi gerne hylde – og særligt når idéen tager udgangspunkt i at løse et samfundsmæssigt problem. Månedens iværksætter denne måned er derfor Mathias Rolf Jensen og virksomheden BærTex. Iværksætterdanmark har taget en snak med ham om at starte op, skabe et bæredygtigt produkt og tilrettelægge dagens fireogtyve timer.