Guide: Start en demokratisk virksomhed

Interessen for demokratiske virksomheder er for alvor på vej frem. Det fortæller Ulrik Boe Kjeldsen, der underviser i et workshopforløb hos Iværksætterdanmark om netop det emne.

En demokratisk virksomhed kaldes også et kooperativ. Pointen er, at den ejes af de personer, der deltager i den, frem for eksterne investorer. Det kan, udover medarbejderne, f.eks. også være kunderne eller lokalsamfundet. At virksomheden ejes demokratisk, skal forstås på den måde, at hvert medlem har én stemme, når de store beslutninger skal tages.

Det er ikke uden grund, at interessen for demokratiske virksomheder stiger. Forskning viser, at den her virksomhedsform er mere stabil og har en højere overlevelsesdygtighed, både i opstartsfasen og på længere sigt, forklarer Ulrik. 

–  Undersøgelser viser desuden, at de er fuldt ud konkurrencedygtige. Vi ser det for eksempel med demokratisk ejede pengeinstitutter. De har mindre udsving end kommercielt ejede. I vækstperioder har de lidt lavere vækst, men tilsvarende også lavere fald i nedgangsperioder. 

En anden grund til den stigende popularitet skyldes, at demokratiske virksomheder ofte prioriterer, at medarbejderne/medejerne trives.

3 forskellige typer

Overordnet findes der tre arketyper demokratiske virksomheder:

1. Den, som medarbejderne driver.
2. Den, som forbrugerne ejer (for eksempel Coop og pensionsselskaber).
3. Den leverandørejede som mejerierne. Her går leverandørerne sammen for at skære mellemmanden væk, fordi de har et fælles behov for at komme ud på et marked.

– Hvis du overvejer at starte en demokratisk virksomhed, er det selvfølgelig først og fremmest nødvendigt at slå fast hvilken type, der er tale om, og hvad den skal kunne gøre for jer som medejere. Herudover skal du tage stilling til de samme ting som i en almindelige virksomhed. Men du vil typisk være nødt til at tage mange af dem up front. Hvem ejer hvad? Hvem bestemmer? Hvordan kommer man ind og ud? Hvis I for eksempel er to, der har startet virksomheden og lagt mange timer og også penge i opstartsfasen, hvad gør I så, når nummer tre og fire skal ind, hvis målet er, at I skal være i virksomheden på lige vilkår? Den slags skal der lægges en plan for, siger Ulrik. 

Han har hjulpet mange iværksættere med at starte virksomhed baseret på demokratisk ejerskab. Hos nogle gælder det, at de gerne vil noget helt andet med deres arbejdsliv eller skabe mere fællesskab. Andre har andre formål. Alle type virksomheder kan organisere sig demokratisk:

En del af dem, der kommer i vores forløb, har den menneskelige ressource som omdrejningspunkt. Det kan være håndværkere, rengøring, cykelbude eller andre, hvor selve arbejdskraften fylder meget. Men også mere videnstunge konsulent- og rådgivningsvirksomheder er begyndt at se en oplagt konkurrencemæssig fordel i at tilbyde noget andet i forhold til medarbejdernes indflydelse og arbejdsmiljø.

Har du fået lyst til at høre mere om demokratiske virksomheder, enten fordi du selv overvejer at starte én, er i opstartsfasen eller bare gerne vil have et nyt syn på din etablerede virksomhed, afholder igen et workshopforløb, som starter op den 8. marts kl. 15 i København.