Indhold er hentet
Honningperler fik sparring og hjælp til vækst!
Over 300 sjællændere har fået hjælp på deres iværksætterrejse, en af dem er Kristin Olischer fra virksomheden ’Honningperler’
Indhold er hentet
Iværksætteriet blomstrer i Region Sjælland, og sammen med b.la. lokal erhvervsservice har Erhvervshus Sjælland givet over 300 iværksættere på Sjælland og øerne en vigtig faglig opkvalificering. Det er sket gennem Iværksætterdanmark, der tilbyder iværksættere - eller bare danskere med en iværksætterdrøm – en række muligheder for at blive klogere og få større chance for succes med deres forretningsidé.
”Vi har hjulpet en bred vifte iværksættere lige fra influencere til håndværkere. Der er jo forskel på iværksættere, og det fine er, at vi har kunnet levere målrettede workshopforløb til iværksættere på meget forskellige steder i deres rejse. Vi har kunnet hjælpe med opstart, drift og udvikling af iværksættervirksomheder – dvs. alt fra den gode idé og til den gode forretning”.
Fortæller Jimmy Faustin Andersen, der er projektleder i Erhvervshus Sjælland.
Erhvervshus Sjælland har bl.a. sammen med lokal erhvervsservice stået for opkvalificering af iværksættere inden for så forskellige områder som detail til konsulentbranchen. Forløbene er skræddersyet til det enkelte lokalområdes behov sammen med lokale aktører.
Honningperlers produkter er håndlavet af bivoks & honning fra egen biavl og certificerede ingredienser.
Indhold er hentet
Honningperler fik sparring og tilskud til kompetenceudvikling
Kristin Olischer fra virksomheden ’Honningperler’ er en af de iværksættere, der har fået et ekstra skub:
”Da jeg startede min virksomhed ’Honningperler’ i november 2019, tilmeldte jeg mig et lokalt iværksætterforløb i min kommune som noget af det allerførste. Det, jeg stadigvæk husker fra kurset, var vigtigheden af at få sparring og andre øjne på min forretningside. Igennem de seneste par år har jeg, udover de lokale tilbud, flittigt benyttet mig af Erhvervshuset Sjællands vejledning og iværksætterprojekter ifm. min iværksætterrejse”, siger Kristin Olischer.
”Pt. deltager jeg på forløbet NextStep via projektet IværksætterDanmark, da jeg har brug for yderligere sparring samt rådgivning fra en privat konsulent, så jeg kan tage min virksomhed til næste niveau. Forløbet overstiger allerede nu alle mine forventninger, og jeg glæder mig til at implementere alle de nye tiltag, som jeg er blevet skarpere på i NextStep, hen over de næstkommende måneder”.
Støttet af: