Digital markedsføring for iværksættere

a1kommunikation, Iværksætterdanmark og Erhvervshus Hovedstaden gør klar til at præsentere: Digital markedsføring for iværksættere. Fagligt kompetenceforløb. I Rudersdal. 4 x 4 timer + forberedelse, mellem d. 8/9 og d. 16/9. 

På forløbet lærer du, hvordan digitale og sociale medier kan bruges til at tiltrække flere kunder og fastholde de eksisterende. Du får et godt indblik i de mest populære digitale værktøjer og en forståelse for de grundlæggende principper inden for digital markedsføring, og vil efter forløbet være i stand til at udvælge og anvende de digitale værktøjer og platforme, der er relevante for netop din virksomhed.

Forløbet er for alle danske iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.   

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.  

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du har ingen eller kun begrænset viden om digital markedsføring, og du ønsker at blive hjulpet igennem det faglige indhold gennem en nede-på-jorden-undervisning, der guider dig sikkert igennem de enkelte emner, for eksempel: 

  • Den digitale kunderejse. Få flere kunder og fasthold de eksisterende.
  • Brug sociale medier til markedsføring. Facebook, instagram, LinkedIn, TikTok – hvad der er bedst for netop din virksomhed.
  • Nå din målgruppe via Google. Få styr på SEO, Google Adwords og Analytics, og kom i gang med en indholdsstrategi.
  • Få succes med e-mail-marketing. Konkrete, relevante værktøjer til en målrettet indsats.

At gå praktisk til værks giver altid den bedste fortrolighed med værktøjerne, så regn med lidt forberedelse/hjemmearbejde. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning 

a1kommunikation er først og fremmest specialister i tekst til alle medier, men også i det strategiske niveau, særligt når det kommer til det digitale univers. Michael Lund og Laura Larvig Andersen er bureauets særlige udsendinge på denne mission for bedre styr, og succes, på de digitale kanaler for danske iværksættere.      

Covid-19 retningslinjer: Der er ikke længere krav om at fremvise et gyldigt Coronapas. Vi anbefaler dog, at alle ikke-vaccinerede lader sig teste inden deltagelsen. Bemærk, at der i enkelte tilfælde kan være særlige regler, som fremgår, når du foretager tilmelding. På forhånd tak for din forståelse.   

 

Forløbet finder sted følgende dage:

Dato
Lokation
08-09-2021 13.00 - 17.00
Per Kirkeby-salen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
09-09-2021 13.00 - 17.00
Per Kirkeby-salen, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
15-09-2021 13.00 - 17.00
Lokale Galleriet i Kulturcenter Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød
16-09-2021 13.00 - 17.00
Lokale Galleriet i Kulturcenter Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød

Information

Landsdel
Hovedstaden
Tilmelding lukket

Kontaktperson

Emil Ødegaard

Emil Ødegaard

Projektleder
Erhvervshus Hovedstaden

31684101

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på info@ivdk.dk.