Rejs kapital til din iværksætterrejse

Liva Consult, Iværksætterdanmark, Slagelse Erhvervscenter og Erhvervshus Sjælland præsenterer: Rejs kapital til iværksætterrejsen. Fagligt kompetenceforløb. Online. 4 X 4 timer mellem d. 10/6 og d. 1/7.   

Få virksom viden om hvordan du rejser finansiering til din forretning – hvad enten du er ved at starte op eller gøre klar til næste skridt. Bliv tryg ved at pitche din idé og dine planer med selvfølgelighed og selvtillid.   

Forløbet er for alle danske iværksættere, som har brug for ekstern finansiering til opstart, drift eller udvikling, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Alle iværksættere kan få brug for at rejse kapital, uanset om de beskæftiger sig med service, håndværk, produktion eller high end teknologi. På dette forløb får du indsigt i de mange forskellige finansieringsmuligheder, der er tilgængelige for iværksættere, såsom lånefinansiering, crowdfunding, soft funding, leasing, investeringer fra Business Angels, venture-fonde eller corporate investments og bootstrapping.  

  • Få grundlæggende viden om funding og fundraising, og en forståelse for hvad det kræver at søge ekstern finansiering.
  • Få kendskab til investorerne og indblik i deres metodik, deres måde at tænke på og hvilke forventninger de har til dig.  
  • Lær at forberede et godt pitch, som du kan bruge over for potentielle investorer.
  • Få feedback på dit pitch, og redskaberne til at håndtere en forhandlingssituation med en investor. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning 

Liva Consult er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at rådgive iværksættere om funding og fundraising. Igennem de seneste 10 år har de rådgivet mere end 500 iværksættere omkring finansiering. 

Imellem de enkelte workshops vil der være hjemmearbejde.  

OBS! Angående workshopforløb med fysisk fremmøde: Vi overholder naturligvis alle restriktioner i forhold til antal, pladskrav og afstand. Du skal til gengæld medbringe gyldigt coronapas, som viser at du enten er testet negativ indenfor de seneste 72 timer (PCR- eller antigentest) er færdigvaccineret eller immun i henhold til gældende regler om varighed af immunitet. 

 

Workshops:

Starter
Slutter
10-06-2021 16.00
10-06-2021 20.00
17-06-2021 16.00
17-06-2021 20.00
24-06-2021 16.00
24-06-2021 20.00
01-07-2021 16.00
01-07-2021 20.00

Information

Landsdel
Sjælland
Lokation
Online
Tilmelding lukket

Kontakt

Jimmy Faustin Andersen

Jimmy Faustin Andersen

Projektleder
Erhvervshus Sjælland

53727108

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på info@ivdk.dk.