Cirkulær økonomi og bæredygtighed for iværksættere

Implement, Iværksætterdanmark, Erhvervshus Hovedstaden & Gladsaxe Kommune præsenterer: Cirkulær økonomi og bæredygtighed for iværksættere. Branche- og temaspecifikt forløb. Verdensmålshuset i Gladsaxe. 3 X 3 timer mellem d. 19/5 og 9/6. 

Hvis du ønsker at accelerere din grønne forretningsidé til en (på flere måder) bæredygtig virksomhed, skal du deltage på dette forløb om cirkulær økonomi og bæredygtighed for iværksættere. 

Forløbet er skabt til danske iværksættere med en grøn forretningsidé, og som enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.  

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.   

Du vil få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du ønsker konkrete og velafprøvede værktøjer til at opbygge din egen virksomhed inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed. Du ønsker et overblik som er i øjenhøjde med dine ressourcer, ambitioner og passion – et overblik, du kan handle på. På dette branche- og temaspecifikke forløb stifter du bekendtskab med de praktiske færdigheder, du skal bruge for at komme godt i gang – og videre – på vejen som grøn iværksætter.  

  • Du får udviklet en anvendelig og struktureret grøn forretningsmodel, som bliver udarbejdet med værktøjet Business Model Canvas. På den måde kan du bedre komme fra grøn forretningsidé til bæredygtig forretning. 
  • Du får mulighed for at teste din idé ved hjælp af Design Thinking, og lære hvordan du kan placere din egen forretning i den bæredygtige værdikædemodel.
  • Du får viden om, hvad der skal til for at opnå vækst som bæredygtig iværksætter, overblik over hvordan du kan indgå grønne partnerskaber og mulighed for at lære fra erfarne bæredygtighedsentreprenører. 

Før hver workshop skal der afsættes tid til selvstudie, da vi giver mulighed for, at du kan afprøve værktøjerne undervejs. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning 

Implement er eksperter i bæredygtig udvikling og transformation af virksomheder, og har hjulpet mange danske virksomheder med at skalere og udvikle bæredygtige forretningsmodeller. 

OBS! Angående workshopforløb med fysisk fremmøde: Vi overholder naturligvis alle restriktioner i forhold til antal, pladskrav og afstand. Du skal til gengæld medbringe gyldigt coronapas, som viser at du enten er testet negativ indenfor de seneste 72 timer (PCR- eller antigentest) er færdigvaccineret eller immun i henhold til gældende regler om varighed af immunitet.

 

Forløbet finder sted følgende dage:

Dato
Lokation
19-05-2021 16.30 - 19.30
Verdensmålshuset, Fremtidsvej 1 2860 Gladsaxe
26-05-2021 16.30 - 19.30
Verdensmålshuset, Fremtidsvej 1 2860 Gladsaxe
15-06-2021 16.30 - 19.30
Verdensmålshuset, Fremtidsvej 1 2860 Gladsaxe

Information

Landsdel
Hovedstaden
Tilmelding lukket

Kontaktperson

Emil Ødegaard

Emil Ødegaard

Projektleder
Erhvervshus Hovedstaden

31684101

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på info@ivdk.dk.