Få styr på din freelanceforretning

Freelanceakademiet & Iværksætterdanmark præsenterer: Få styr på din freelanceforretning
Bliv skarp på hvordan du opbygger, eller udvikler din freelanceforretning. Du bliver på dette skræddersyede workshopforløb klædt godt og grundigt på til at finde din plads på et voksende freelancemarked.
Workshopforløbet er målrettet kommunikatører og formidlere, der ønsker at arbejde med freelanceopgaver. Deltagende virksomheder skal være stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer, er altså ikke et krav.
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Du vil helt sikkert få mest ud af workshopforløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du er kommunikatør/formidler fx. journalist, fotograf, rådgiver eller skribent, og ønsker at skabe en økonomisk bæredygtig freelanceforretning. Du kan deltage på forløbet uanset, om du allerede er i gang, eller skal til at starte på fuld tid eller deltid.
- Få indsigt i og værktøjer til at arbejde med løsning af opgaver på freelancebasis.
- Få forståelse for dine muligheder som leverandør på et marked i bevægelse.
- Få redskaberne til at prissætte dine ydelser og skabe en økonomisk bæredygtig forretning.
Der skal beregnes cirka 1 times hjemmearbejde imellem workshopdagene.
Dine guides på vejen fra god idé til god forretning
Freelanceakademiet har godt tyve års erfaring med at vejlede kreative og kunstneriske iværksættere, der løser freelanceopgaver. De har undervist og coachet mere end 7.000 professionelle kunstnere og akademikere. Så du er bestemt i trygge hænder!
Forløbet finder sted følgende dage:
Information
Kontaktperson
