Sådan får du et alletiders advisory board

Bymakers, Nyibestyrelsen.dk, Erhvervshus Sjælland, Vækstfabrikken Roskilde & Iværksætterdanmark præsenterer: Sådan får du et alletiders advisory board. 
 
Få virksomme og velafprøvede værktøjer til at arbejde strategisk med advisory board i din iværksættervirksomhed. På workshopforløbet får du grundlæggende viden om, hvad et advisory board er, og hvordan du kan bruge det i din virksomhed. Du får desuden hands-on viden om, hvordan du styrer, administrerer og håndterer det konkrete praksisarbejde med dit eget advisory board. 
  
Forløbet er for danske iværksættere, der ønsker mere viden omkring, hvordan et advisory board kan bidrage til den strategiske udvikling af deres iværksættervirksomheder. Din virksomhed skal være stiftet efter d. 30/8/2016. Hvis ikke du har CVR-nummer endnu, kan du godt deltage, men forløbet er målrettet mod iværksættere med CVR. 
 
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.  
 
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  
  
Du er iværksætter med egen virksomhed; du har måske allerede et par ansatte, og du har nogle konkrete forretningsmål, du gerne vil realisere. Du har også nogle forretningsmæssige udfordringer, og du overvejer, om ikke et advisory board kan bidrage til at realisere dine mål og løse dine udfordringer. På forløbet får du: 

  • Kortlagt din forretningsmodel og din virksomheds styrker og svagheder så du får blik for, hvor og til hvad du kan have gavn af et advisory board.  
  • Blik for strategiske indsatsområder og de (faglige) profiler du har brug for at få tættere på din forretning i en periode som del af et advisory board.
  • En grundig guide gennem advisory boardets rammer, arbejde og funktion. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning:  

Workshopforløbet bliver faciliteret af Laura Vilsbæk og Anni Schmidt Pedersen: Laura Vilsbæk står bag Nyibestyrelsen.dk, og arbejder med at etablere bestyrelser og advisory boards i danske start-ups og SMV’er. Desuden har hun udviklet både kurser og uddannelser inden for feltet. Laura er super-specialist og sidder selv i 7 bestyrelser og 4 advisory boards. 

Anni Schmidt Pedersen ejer to private iværksætterhuse, der ud over at være kontorfællesskaber også faciliterer netværksarrangementer, iværksætterkurser og et utal af 1:1-sparringer med drift og vækst af virksomheder som gennemgående tema. Anni er super-generalist og en meget erfaren rådgiver. 

 

Forløbet finder sted følgende dage:

Dato
Lokation
21-09-2022 10.00 - 13.00
Online
28-09-2022 10.00 - 13.00
Samspillet, Rabalderstræde 7, st., 4000 Roskilde
05-10-2022 10.00 - 13.00
Samspillet Musicon, Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde
12-10-2022 10.00 - 13.00
Online

Information

Landsdel
Sjælland
Tilmelding lukket

Kontaktperson

Frederik Müntzberg

Frederik Müntzberg

Projektkoordinator
Erhvervshus Hovedstaden

30108087

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på info@ivdk.dk.